MTB
MTB-UDGAVEN
AF CYKELFESTIVAL5500
Med udgangspunkt ved start/mål portalen på eventpladsen, skydes løbet i gang, hvor startgrupperne sendes ud på et godt langt startloop før det første singletrack rammes.
Centrum for ruten vil være det blå MTB spor i Staurby Skov, krydret med de bedste sektioner, op og nedkørsler fra det røde spor, samt hurtige grusstier med gode muligheder for overhalinger. Eventpladsen passeres for hver omgang.
Ruten er lagt i udfordrende MTB terræn, hvor der stilles krav til såvel teknik, fysik og disponering.
Ruten vil være afmærket med markeringsbånd. Selve ruterne der skal køres, tilpasses løbende op til dagen, og derfor vil der ikke være nogen rutefremvisninger.
Yderligere information omkring længde/højdemeter pr. omgang vil blive offentliggjort på hjemmesiden.
Løbet afvikles ved pladsen under den Nye Lillebæltsbro gl. strandvej 5500 Middelfart.
Der køres i følgende klasser:
Start kl. 09.30
Køretid: 90 minutter + påbegyndt omgang
• U17 Herre • U 17 Dame
• U19 Herre • U 19 Dame
• Herre • Dame
• Herre H40 • Dame D40
• Herre H50 • Dame D50
• Herre H60 • Dame D60
Køretid: 45 minutter + påbegyndt omgang
• Drenge U15 • Piger U15 • Piger/Drenge U13 • Piger/Drenge U11
*Evt. opdeles i startgrupper med 2 minutters interval, afhængigt af antal forhåndstilmeldte pr. klasse.
Tilmeldingsgebyr for klasserne:
Voksne / U17 & U19: kr. 145,- (+ online gebyr).
U11, U13, U15: kr. 50,- (+ online gebyr).
Online tilmelding er åben frem til 30 min før konkurrencen starter. Tilmelding kan kun ske online.
Der er deltagerbegrænsning på 200 deltagere.
Udlevering af numre med chip, der monteres på styret, bedes afhentet senest 30 min. før start.
Bemærk: Løbet er et MTB løb, forbeholdt mountainbikes (dog ikke E-mountainbikes). Der kan ikke stilles til start på Cross-/Gravel-cykler.
Hjelm en selvfølge og påbudt !
Der vil efter løbet være en Gratis Sodavand eller Øl samt mulighed for at købe mad ved Foodtrucks – Kaffe ved Kaffebar – Øl og Vand ved Øl bar.
Deltagere, som ankommer i bil bedes fortrinsvis parkere ved anvist parkeringsområde under den Nye Lillebæltsbro . Anvisninger fra vores parkeringsvagter skal følges.
Vel mødt
Motionscykelklub Baghjulet, Middelfart Cykel Club og Nørre Aaby Cykelklub
Cykelfestival 5500
MTB for alle
Cykelfestival 5500
Cykelfestival 5500 er et samarbejde mellem de lokale cykelklubber i Middelfart Kommune. Med festivalen ønsker vi at holde kæden stram, uanset om du er til gedebukkestyr, alu eller carbon, til stor eller lille klinge, aero eller bredde dæk, lycra eller klaphat. Cykelfestival 5500 er en cykelfest for alle glade cykelentusiaster.
Du kan læse mere om klubberne bag Cykelfestival 5500 her:
Festivalpladsen
Festivalpladsen er på smukkeste vis rammet ind af vand, skov og rå betonpyloner. For foden af den nye Lillebæltsbro ligger start og mål for alle tre discipliner, og et festivalområde med udstillere, streetfoodboder og toiletter til stort og småt.
Det er selvfølgelig oplagt at cykle hertil, men skulle du ankomme i bil, så er der parkeringsmuligheder under broen - og skulle du komme hjemmefra i så god tid, at du har tid til et bagerstop eller en grundig recon af området, så kan du jo passende gå på opdagelse her efter spændende steder at søge hen.
Podie, pilsner & pommes
Efter hvert løb er der selvfølgelig podie og præmier til 1-2-3 i hver kategori.